Fantastiske Flyvesandet

Guidede ture med naturvejleder ved Flyvesandet
Naturvejlederture ved Flyvesandet

Kom med ud og oplev den fortryllende natur på toppen af Nordfyn på nært hold. Fantastiske Flyvesandet skal opleves med naturvejleder -mindst een gang!

Fra Fyns eneste sandklitter, storskoven og udsigten til Æbelø og det store fugle/ vildtreservat Agernæs Flak, taler området helt for sig selv. På denne tur kigger vi godt efter og går i dybden med hvad der gemmer sig i det betagende landskab.

Fortællinger og hemmeligheder.

Her i hjørnet af det 20 km2 store fugle og vildtreservat, kan man ikke undgå at blive forbløffet over de mange skjulte perler og fascinerende historier, som området faktisk har at byde på.

Undervejs vil I få mulighed for at nyde de fantastiske vidder og smukke panoramaer, mens I lytter til fortællinger om det frodige fugleliv, sjældne planter og botanik. Og om en af Fyns mest bemærkelsesværdige insektlokaliteter – Agernæs storskov.

I foråret kan man opleve en af Fyns største forekomster af den smukke og forunderlige blomst, nikkende kobjælde, og måske endda spotte en af områdets majestætiske havørne.

Naturvejleder på Flyvesandet
Et perfekt udflugtsmål for grupper

Denne tur er velegnet som virksomhedsudflugt eller til vennegrupper og familier mv. som ønsker en meningsfuld og hyggelig oplevelse sammen. Med en blanding af motion, natur og kulturelle indtryk vil turen både styrke samvær og relationer.

Dette er en fantastisk mulighed for at fordybe sig i naturen, komme ned i gear og lære noget nyt samtidig med at man nyder godt selskab og spændende historier fra vores erfarne guide og naturvejleder.

Og hvorfor ikke tage picnickurven med.

Der er naturligvis mulighed for at nyde jeres medbragte mad og kaffe på ægte picnic-manér i de smukke omgivelser.

Det er vigtigt at huske at booke i god tid, da vi lige skal søge tilladelse fra Naturstyrelsen – Fyn først. Når dette er på plads, er I garanteret en uforglemmelig rejse gennem tid og natur, der vil efterlade jer inspirerede og forbundne med den smukke Nordfynske spids.

Så leder I efter en unik og mindeværdig gruppeoplevelse, så tag med på vores guidede tur til fantastiske Flyvesandet.

Vi lover jer en dag fyldt med eventyr, natur og lokale kulturoplevelser, som I sent vil glemme!