Væsner i naturen.

Tør du tage ud og kigge efter?

Før der fandtes fladskærm, internet og smartphones… Og vi skal egentligt ikke så langt tilbage i tiden. -Brugte man tiden efter at solen var gået ned til små lege, spil, håndværk, håndarbejde…  og historiefortælling.

Med kirkernes fremgang i den tidlige middelalder i Danmark, fortælles det at alle trolde og væsner forlod landet. De brød sig ikke om klokkerne som ringede solen op om morgenen og ned om aftenen.

Man sagde at nogle tog til Island, og andre til Jotunheimen langt nordpå (Jætternes land).  Men gjorde de nu også det?

Her følger en lille håndplukket oversigt over hvad man engang kunne støde på i naturen i Danmark.  (og måske stadig kan?

Vætterne

Her i Norden fandtes der vætter.  Vætter kunne have forskellige størrelser lige fra helt små vætter som boede/var i småsten, og op til de helt store landskabsvætter som “slumrede” og VAR et område.

Vætter var ikke bange for mennesker, de boede ofte nærmest op af hinanden, ja nogen gang boede de under samme tag.

Sådanne vætter var gode at være venner med, derfor satte man små gaver eller ofringer ud til dem. Der findes historier om meget hjælpsomme vætter og meget fjendske vætter.

Gårdboen eller nissen som vi kender ham idag er i familie med vætterne.

Nøkken og Åmanden

Nøkken findes i moser, søer, vandløb og åer. Man sagde at nøkken var ufatteligt ensom og ulykkelig.

På særlige sommernætter kunne man nogen gange høre musik fra mosen eller den lokale sø. Lange sørgmodige smukke toner som dragede…

Det var nøkken som sad på en sten eller et væltet træ derude i vandet og spillede de smukkeste melodier på sin fløjte eller violin.

Var man ikke fast i sin tro blev man viljesløst tryllebundet af tonerne i melodierne og draget ned til søen og ud i den…

Nøkken kalder og nøkken tager.   Passede man ikke på, druknede man.  Mange børn er blevet advaret om at gå ned til søen eller gadekæret for at lege.   “Passer du ikke på, så kommer Nøkken og tager dig” sagde man.

Nøkken er en konge med et rige, men uden et folk.

Bjørnemanden og varulven

Her i Skandinavien har der eksisteret historier fra før vikingetiden, om mennesker som forvandlede sig til dyr og opførte sig som dyr, vel at mærke rovdyr.   Bjørn og ulv har været de mest kendte.  Bjørnemanden luskede rundt ude skandinaviens mørke vinternætter og passede børnene ikke ordentligt på, ville han komme og tage dem.

Varulvemyten toppede i Europa i middelalderen.   Folk skulle passe på ved fuldmåne, for da jager ulven, derfor holdt man sig helst indendørs om aftenen og om natten.   I Paris lukkede man byportene ved fuldmåne.

Det var farligt at blive angrebet af en varulv da udyret var så brutalt og bestialsk at det var sjældent at nogen overlevede.  Var man “heldig” at overleve et angreb, var det højst sandsynligt at man fik “Lycanthropi” det vil sige man selv blev forvandlet til en varulv ved fuldmåne.

Mosekonen

Mosekonen brygger siger man…   Ved det store kar i hulen under tørvemosen, står hun med kroget ryg og rører med stærke rolige armbevægelser…

Mosekonen laver tågen og disen som driver over engene, moserne og bankerne. Mosekonen kan få folk til at gå vild i mosen .

Ellefolket eller elverfolket

I gamle dage var der visse områder man undgik efter mørkets frembrud. Det var fx områder med bakker og gravhøje. Man kunne tage store omveje udenom det pågældende område.  Det fortaltes at nogen gange stod højene på gloende pæle.  Da holdt de underjordiske fest,

I reglen beskrives de som meget smukke piger, som var hule i ryggen og som levede i skoven, i krat eller i moseområder. De afbildes typiske som blonde, klædt i hvidt.

Lygtemænd

Små lysende skikkelser som kan gløde eller lyse i forskellige farver. De holdt til ude på de våde enge ned imod mosen. En lygtemand kunne dele sig til flere.

“At jagte lygtemænd” er en gammel talemåde om at gå vild i mosen.

To gode råd imod lygtemænd er at: Du må ikke pege efter en lygtemand.  Det vil lede ham til dig…  Det andet råde er at vende vrangen ud på sin hue og tage den på. Dette skulle holde lygtemanden på afstand.